søndag den 8. april 2018

Rotterdam marathon søndag d. 8/4 - 2018

Kl. 10.00 1 km. opv. Løb så 21,1 km. på 1.16.10 (3.37 pr. km.)
Som det fremgår, så nåede jeg kun halvvejs ved Rotterdam marathon. Jeg havde ganske enkelt ikke dagen. Skuffelsen er selvfølgelig stor, eftersom at jeg har brugt meget tid og energi på at forberede mig til dette race. Jeg havde medbragt Jeppe som min personlige hare til at sætte det helt rette pace ud til 28-30 km. hvor han så skulle stå af. Planen var at gå ud i 3.35, hvilket vi ramte ganske godt fra start, hvor vi havde lige under 35.50 ved 10 km. mærket. Dog begyndte jeg ret tidligt at få lidt negative tanker og miste lidt troen på egne evner. Derfor begynder jeg allerede kort efter 10 km. at tabe lidt tempo. Dette selvfølgelig i takt med, at jeg samtidig ikke helt kan få det mentale til at spille. Lige efter 15 km. siger jeg til Jeppe, at jeg ikke kommer til at gennemføre dagens løb. Jeg gør ham kort herefter opmærksom på, at jeg stopper ved halvmarathonmærket, hvilket jeg så som nævnt gjorde. Jeg er naturligvis skuffet over dagens udfald, men sådan er det jo med løb. Op på hesten og videre i teksten.

I alt på dagen: 22,1 km.
I alt på ugen: 85,5 km.

Evaluering af ugen:
Selve ugen har været rolig for at blive klar til søndagens marathonløb, som så ikke gik som håbet. Dog har selve træningsforløbet ikke været spildt, eftersom jeg for 4 uger satte PR på halvmarathon. Nu tager jeg en 14 dages *pause periode* for lige at lade batterierne lidt op og gi kroppen og hovedet lidt hvile efter et målrettet træningsforløb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar