søndag den 18. juni 2017

Træning lørdag d. 17/6 - 2017

Kl. 13.00: I alt 8,5 km.
Jeg stillede til start ved Baneturneringens 5000m. i Århus i dag, hvor jeg efter blot 400m. valgte at trække mig ud af løbet. Jeg ved faktisk ærligt ikke helt, hvad der fik mig til at træffe denne beslutning. Jeg havde en lidt langsom første omgang kombineret med en frygt for, at varmen muligvis godt kunne komme ind og påvirke dagens resultat, hvilket jeg ikke rigtig magtede oppe i mit hoved. På et eller andet plan, så kan jeg ikke rigtig tage det seriøst.

Kl. 20.00: 3 km. opv. 5 km. tempo på 17.10 minutter. (3.26 pr. km.) 4 km. afjog.
Jeg løb en lille tempotur ude ved Bygholm sø sammen med Camping Niels. Når jeg nu ikke rigtig fik lavet noget tidligere i dag, så var det fint lige at få stablet en lille trræningsaftale sammen. Det var egentlig bare meningen, at jeg ville ha holdt træningsfri resten af dagen, hvis jeg ikke havde lavet denne aftale.

I alt på dagen: 20,5 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar